|
|
|
Som et redskab til at fastholde og formidle holdninger omkring sund kost og motion, har skolen udarbejdet en kost- og motionspolitik.
|
|
Skolens primære sigte med at give eleverne en sund kost er at gøre eleverne i stand til: • at kunne lære • at kunne yde ved fysiske aktiviteter • at kunne fungere i en social sammenhæng • at blive bevidst om kostens betydning for en persons sundhed og velvære både under skoleop-holdet, men også på sigt
Denne målsætning søges opnået gennem: • det daglige møde med en sund, varieret og velsmagende kost ved 3 obligatoriske hovedmåltider og 3 tilbud om mellemmåltider • bevidstgørelse af kostens betydning • leve op til de 8 kostråd (se bilag) • mulighed for frugt eller grønt til hvert måltid
|
|
På SU er det vigtigt at smage på maden, der udelukkende fremstilles i eget køkken. I køkkenet læg-ges der vægt på et frisk og alsidigt udvalg af råvarer, ligesom råvarekvalitet og servering er vigtig f.eks: hjemmebagt rugbrød, forskellige hjemmebagte grovboller og flütes, melonsalat og broccolisa-lat.
Den varme mad serveres som hovedregel ved bordene, undtagelsesvis kan nævnes salatbuffet, ta’ selv bord m/ lasagne eller flødekartofler.
Hoved- og mellemmåltider serveres på ta’ selv borde.
Der er mulighed for specialkost ved behov. (Vegetar, religion, allergi eller lign.)
|
|
Skolens primære baggrund for at eleverne skal dyrke motion er: • at eleverne vænner sig til at dyrke motion regelmæssigt • at eleverne har et godt selvværd • at eleverne føler ansvar for deres egen krop og sundhed • at eleverne oplever sammenhængen og konsekvensen mellem: motion + kost = læring + koncentration
Dette søges opnået gennem: • motion på skoleskemaet og én ugentlig motionsaften • frivillige tilbud om motion • bevidstgørelse af motionens betydning
|
|
Morgen- og aftensmad er fra ta´selvbord. Middagsmaden - der er den varme ret - serveres ved bordene.
De 3 hovedmåltider er tvungne. Herudover er der formiddagskaffe med boller og pålæg, eftermiddagskaffe samt natmad kl. 21.45
|
|
|