|
|
Skoleåret indeholder en masse anderledes uger. (læs mere herunder) Der er: Introuge Projektuger Liniefagsuger Udlandstur Gymnastikdage Musicaluge Afslutningsuge og meget mere..... Du kan se mange flere billeder fra dette under billeder
|
|
Skoleåret starter med to intro-uger. Der ligges her meget vægt på, at vi får rystet jer rigtig godt sammen gennem mange samarbejds- og tillidsopgaver. Fokuset vil skiftevis være på at få den lille og helt store elevgruppe til at fungere sammen. Derudover vil der være mindre ture ud af huset. Indimellem vil der være almindelig undervisning på nogle blandede hold Vi tror og mener, at først når du føler dig tryg ved dig selv og hinanden, så kan den normale og naturlige undervisning samt læring foregå.
|
|
"Fuld fart og hamrende sjovt" I de seneste år har vi været på en uges skitur i Østrig. Det er altid en helt særlig oplevelse når undervisningen foregår på en piste på en skøn bjergtop. Uanset om du er nybegynder eller øvet skiløber, får du hver dag undervisning, så du kan dygtiggøre dig. På turen kommer I helt tæt på hinanden på nye måder og oplever helt nye sider af sig selv og hinanden. Skituren, liftkort, hjelm, støvler og skileje er alt sammen inkluderet i elevbetalingen.
|
Har du altid eller aldrig lavet gymnastik før - BARE ROLIG - vores dygtige gymnastiklærere skal nok få dig lært nogle nye spring, trin og takter, som du selv vil blive overrasket over du kan. Der arbejdes hårdt i særligt februar måned hen mod de mange gymnastikopvisninger i marts og april - du vil helt sikkert fornemme det store fællesskab når du står sammen med 157 andre unge mennesker foran et stort veloplagt publikum bl.a. i Gigantium. Glæd Dig ! Se vores gymnastikopvisning under små film fra livet på Salling EfterskoleSalling Efterskole deltager i Landsstævnet i Esbjerg i 2013.
|
En uge med fuld fart over feltet. Her finder du nye sider af dig selv, uanset om du skal være skuespiller, musiker, designer, danser, handy-, lys eller lydmand/kvinde. En spændende og anderledes uge, hvor I alle sammen i samlet flok "stabler" en fantastisk flot musical på benene. I de seneste år har vi opført spændende stykker som Grease, Aladin, De tre musketerer, Bloody Mary eller Klokkeren fra Notre Dame. Se musicalklip under film fra livet på Salling Efterskole
|
|
I den sidste uge ligger vi vægt på at I skal nyde hinandens selskab og hygge mest mulig. Vi tager som regel væk fra skolen i nogle dage. Der er her tid til at få skrevet i mindebøger og få sunget de fællessange som er betydningsfuld for dig og dine kammerater.
Ugen sluttes af med, at eleverne danser lancier og efterfølgende har stor gallafest.
|
9. kl eleverne laver i en uge om året projektopgaven for 9. klasse ud fra et hovedtema. Her ligger vi vægt på, at netop DU får mulighed for at vise dine kvaliteter om det så er inden for det faglige, kreative eller noget helt andet. 10. kl eleverne har i efteråret en projektuge og senere skal de lave OSO. (obligatorisk selvvalgt opgave) Formålet med ugerne er mulighed for fordybelse inden for elevernes egne interesseområder. Derudover har du som 10. klasses elev mulighed for at afslutte skoleåret med projektprøven
|
I hver linjefagsperiode er der afsat 2 dage, hvor du på forskellige måder fordyber dig i dit linjefag. Læs mere om vores spændende liniefag på linjefag
|
|
|